Blog

Flerdages kursus – dette kan du lave i din fritid

Du kender det godt. Din arbejdsgiver har sendt dig på et flerdages Excel-kursus i en anden by, og hver dag, når kursusdagen er overstået, melder det store spørgsmål sig – hvad skal du give dig til? I denne artikel kommer vi med lidt forskellige forslag til, hvad du kan lave, så du ikke kommer til at kede dig i din fritid, mens du er afsted på kursus.

Udforsk byen

En helt oplagt mulighed er selvfølgelig at udforske den by, du er havnet i. Uanset, om der er tale om en dansk by eller en by i udlandet, og om byen er stor eller lille, så er der uden tvivl et eller andet, du kan udforske. Start med at bevæge dig ud fra hotelværelset, og begynd så at gå lidt rundt i byen – det er godt at komme udenfor efter en lang dag fyldt med masser af ny viden, og samtidig ser du byen fra en helt anden side, end hvis du blot opholder dig på kursusstedet og på dit hotelværelse.

Find et godt spisested

Lidt i tråd med at udforske byen, kan du passende også se nærmere på hvilke spisesteder, der findes i byen. Er du havnet i en af de større danske byer som f.eks. København, Aarhus, Odense eller Aalborg, er der rig mulighed for at finde en restaurant efter din smag. Hvis du ikke ringer og bestiller på forhånd, lyder et godt tip at gå rundt og kigge ind ad vinduerne hos de forskellige restauranter. Hvis der er mange mennesker, kan du som udgangspunkt også regne med, at maden er god og populær.

Er du ikke til at skulle ud at spise, findes der i de større byer også et stort udvalg af take away, som du kan tage med tilbage på hotelværelset, og selv i de mindre byer kan du stort set altid støve et pizzeria eller et cafeteria med take away op.

Hygge på hotelværelset

Hvis du er drænet for energi efter en lang kursusdag, er tanken om at skulle ud at udforske byen måske ikke særligt tillokkende. Det gør dog ikke noget – der er masser af ting, du kan give dig til på hotelværelset! Det klassiske forslag går selvfølgelig på at se en god film, men du kan også overveje at spille sjove spil på nettet, hvor du finder alt fra casinospil hos Mr Green til alle mulige forskellige gratis spil som tetris og bubbleshooter, som du kan prøve kræfter med.

Orker du heller ikke det, er det selvfølgelig også ok at snuppe et karbad og gå tidligt i seng – det vigtigste er trods alt, at du nyder fritiden, når du er afsted på kursus!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.